Lejebetingelser

Huset er et nøglehus. Det vil sige, at man lejer huset for en bestemt periode, hvor man selv sørger for mad, oprydning osv. Slutrengøring er med i lejen.

Musik

Af hensyn til naboerne skal vinduer holdes lukket, og musikken skal ophøre senest kl. 02.00.

Parkering

Der er parkeringsmulighed på den lille plads overfor forsamlingshuset og parkeringspladsen på den modsatte side af vejen 25 m. mod Holbækvej. Der må ikke parkeres i gårdspladsen foran forsamlingshuset, dog må man gerne holde på gårdspladsen i forbindelse med af- og pålæsning. Vejen på højre side af forsamlingshuset (grusvejen) må der IKKE parkeres på, heller ikke ved af- og pålæsning, da det er en privat vej.

Udlevering af nøgle

Når man nærmer sig datoen (tidligst en uge før) skal man ringe for at aftale nærmere om udlevering af nøglen på telefon 20 54 55 45 mandag til fredag i tidsrummet kl. 16.00–20.00. Nøglen kan dog tidligst udleveres fra den første dags leje kl. 08.00.

Nøglen skal afleveres i forsamlingshusets postkasse senest kl. 04.00 efter endt dag/periode.

Lejer medbringer selv

  • Affaldssække
  • Viskestykker
  • Karklude
  • Duge

Depositum

Der betales et depositum på 1.500,- kr. til dækning af eventuelt ødelagt inventar. Ved ungdomsfester (under 20 år) betales et depositum på 5.000,- kr. Depositum eller rest deraf tilbagebetales umiddelbart efter overdragelse af huset.

Ved aflysning af reservation afhænger tilbagebetalingsbeløbet af hvor af hvor lang tid der er til reservationsdatoen.

Informationer om priser og depositum kan ses under menupunktet http://soenderstedforsamlingshus.dk/booking/

Ungdomsfester

Ved ungdomsfester forstås fester, hvor hovedparten af festdeltagerne er under 20 år.

Ved disse fester skal personen, der står på kontrakten som lejer af huset være mindst 20 år. Det er denne person, der er ansvarlig for, at alle regler bliver overholdt.

Udover den ansvarlige lejer skal der være mindst 1 voksen (over 20 år) pr. 10 unge. Nogle vælger at hyre professionelle vagter – i det tilfælde skal der ved en fest på 100 unge være i alt 4 vagter (2 inde og 2 ude).

Det er vigtigt, at festen og festdeltagerne holdes på matriklen.

Oprydning

Slutrengøring er med i lejers pris, men man skal dog være opmærksom på at lejer selv står for:

  • Fejning i køkken samt den store sal
  • Konfetti, chips samt andet synligt affald skal opsamles. Både indenfor og udenfor
  • Alle borde tørres af. Alle stole i den lille sal sættes op på bordene.
  • Borde og stole i den store sal sættes på plads i opbevaringsrummet
  • Askebægre udenfor tømmes
  • Rest- og bioaffald kan efterlades i den opstillede container. Alt andet affald — flasker, dåser, varmekasser, pap mv. — bortskaffer lejer selv.
  • Gebyr på 1.000 kr. ved manglende bortskaffelse af affald der ikke må ligge i containeren

Rengøring af køkken

  • Komfur, ovn, køleskab og fryser rengøres efter brug
  • Alle overflader tørres af
  • Opvaskemaskinen tømmes og vaskes af
  • Gulvet fejes og store pletter fjernes fra køkkenbordet
  • Beskadiget service sættes frem
  • Alle køkkenredskaber skal vaskes af og sættes på plads
  • Alt service skal være rengjort, fri for kalkpletter og stå på plads i skabene som vist på billederne
  • Termokander tømmes, skylles og efterlades med løstliggende låg
  • Kaffemaskiner tømmes for kaffefiltre og kaffegrums
  • Kontrol af kaffe-/tekopper — te har det med at sætte sig fast

Diverse

  • Alle døre og vinduer lukkes og låses i hele huset inden det forlades
  • Branddøren må kun åbnes i tilfælde af brand
  • Inventar (borde og stole osv.) må ikke tages udenfor
  • Opsætning af pynt på vægge mv. må kun ske ved brug af tape eller klæbegummi (dette skal fjernes igen). Ingen søm eller tegnestifter.

HUSDYR IKKE TILLADT I FORSAMLINGSHUSET