Søndersted Forsamlingshus er indrettet med; entré med adgang til lukket garderobe, en stor sal med en fast scene og musikanlæg, en lille sal med bar og et stort køleskab med glaslåger, køkken, 3 toiletter (dametoilet, herretoilet og handicaptoilet med puslebord) samt opbevaringsrum til borde og stole.
I den store sal er der plads til 90 personer – i den lille sal er der plads til 40 personer.
I opbevaringslokalet findes 8 borde á 250 x 90 cm og 8 borde á 200 x 90 cm + stole til den store sal. I den lille sal er der borde og stole til lokalet.
Køkkenet består af; anretter lokale i forbindelse tilberedelseskøkken. I anretter lokalet er der adgang til både den store sal, lille sal samt scenen. I tilberedelseskøkkenet er der 1 stor industriovn, industrikomfur, industriopvaskemaskine, 2 kaffemaskiner, elkedel, 3 køleskabe, 1 skabsfryser, service samt diverse køkkenredskaber. Der er desuden separat indgang udefra – f.eks. til varelevering og køkkenpersonale.
Parkering; i forbindelse med huset er der parkeringsplads med 40 pladser samt en mindre parkeringsplads med 6 pladser. Det er muligt at parkere helt op til indgangen i forbindelse med på- og aflæsning af f.eks. mad.